Grøn rengøringTøjvask

Hvidt vasketøj, sådan!

Hvis det hvide tøj af bomuld er blevet gråt skyldes det ENTEN ophobning af kalk i tøjet,  at smuds ikke er fjernet eller afsmitning fra andet tøj.

Er der kalk/sæbe rester i tøjet?

Så fjernes det med en “afsyring” af tøjet:

  1. Køb en bøtte citronsyre og giv det hvide tøj et syrebad!

    Læg tøjet i en balje med citronsyreopløsningen, eller kom det i vaskemaskinen, hvis den kan tåle det. Læs i brugsanvisningen

  2. Kom det rene hvide/grå tøj i vaskemaskinen og 1-2 dl citronsyre direkte ind i tromlen og kør en 30 graders vask. Det må gerne være en lang vask (E), MEN uden vaskemiddel!
  3. Vask derefter tøjet igen med et hvidvaskemiddel.
  4. Kalken er nu opløst og tøjet er helt hvidt.
  5. Fordelen er, at vaskemaskinen nu også er afkalket, så tøm filteret

Min test af forskellige metoder viser, at citronsyren er bedst, men man kan også lægge tøjet i varmt eddikesyrebad. 1 dl eddikesyre til 1 liter vand.

Er tøjet ikke rent?

Så køb et bedre miljømærket pulver til hvidvask. Forbrugerstyrelsen tester løbende vaskemidler og tjek om du docerer rigtigt.

HVIS tøjet stadig gråt, er det en farveafsmitning, og der skal anvendes et blegemiddel, som kan købes separat.

Advarsel: Lad være med at bruge klorholdige midler (Klorin) da tøjet mørner og Klor er ikke godt for hverken åndedræt for miljø.

Sådan undgår du at det hvide bliver gråt!

  • Vask kun det hvide tøj sammen
  • Brug et miljømærket pulver vaskemiddel til hvidt tøj. Det er tilsat  blegemidler (Natriumpercarbonat)
  • Hold vaskemiddelbeholderen lukket, så blegemidler ikke fordamper

Bor man i områder med hårdt vand, fx. over 20dH er det en god ide, at tilsætte en kalktabs eller 2 spsk. soda til hver vask. Så fungerer “sæberne”  bedre, og kalkflejringer i tøjet bliver mindre.

Videncenter Bolius: (2019) Hvordan vasker du bedst hvidt vasketøj?
Videoklip: Hvidt vasketøj – hvordan?
Klima og husarbejde: Se læringsvideo om vasketøj
JP ( 29.05.2017) “Så nemt vasker du håndklæder hvide igen”

Erfaring:
Da jeg testede vaskemaskiner på Statens Husholdningsråd efter den internationale norm (EN) blev vasketøjet gråt og stift efter 20 ganges vask. Vi skulle så lægge det i citronsyrebad natten over, og næste dag var det blevet hvidt som kridt! Inden næste forsøg skulle syren vaskes ud med lidt vaskemiddel.

CO2 tips:
Vask det hvide bomuldstøj ved 60 grader fremfor 90 grader. Det sparer energi, og bruger du et langt program (E) er vaskeevnen ens.