Grøn rengøring

Regnvand til rengøring

Det regner og det regner
Så hvorfor ikke opsamle regnvandet og anvende det til rengøring, vanding af stueplanter og måske til toiletskyl?
Når det regner udenfor er fugtigheden 100% og al smuds bliver nemmere at fjerne.
– Vil du rengøre muren, fliserne, drivhuset eller malede flader, så gør det i regnvejr. Eller lige efter et regnvejr, så er skidtet nemmere at fjerne. Alger og anden smuds opløst, så der ikke skal anvendes så mange kemikalier

1 – Min ”grønne” opskrift er:

  • Fjern alger, når det har regnet. Så kan de måske fjernes med vand og børste.
  • Rengør i ”sodavand”: Opløs ½ dl gammeldags soda i en balje med 1liter varmt vand og fyld op med vand og et par dråber opvaskemiddel.
  • Indsæb med en langskaftet kost, og skrub godt.
  • Skyl efter med rent vand eller bedre med regnvand.

Algerne dannes i surt miljø og vokser ikke godt i basisk miljø.

På nettet findes der opskrifter på, hvordan man fjerner alger med Kaliumhydroxid (KOH). Det er kraftigt ætsende og sælges som kloakrens og som ”ætsnatron”

Vil man være helt grøn kan man anvende regnvand til rengøringen. Fordelen er, at regnvand er blødt vand, så det ikke afsætter mærker specielt på mørke overflader.

Ps. På min hjemmeside har jeg skrevet en artikel om udendørs rengøring med regnvand.