Er CO2 besparelser kønnet?

I min karriere har jeg arbejdet både teoretisk og praktisk med maskuline og feminine kompetencer i forbindelse med sundhed og miljø. Min konklusion er, at kønnene har forskellig tilgang til både sundhed og klimadebat. Min videre konklusion er, at vi ikke udnytter det store potentiale der er de to tilgange til sundhed og fx. klima problemer. For at samfundet kan udvikles i en bæredygtig retning er det en forudsætning, at de to køn bliver ligeværdige og dermed repræsenteret i de fora, der træffer beslutninger om udviklingen i samfundet. Vi må ikke kun satse på teknisk, økonomisk, maskulin udvikling, men i større omfang inddrage kvinder der skal bruge teknologien.

Man kan groft sige at udvikling af teknik er en maskulin kompetence, mens spørgsmål om brugervenlighed og indflydelse på sundhed og miljø er en mere feminin kompetence. Straks vil nogle sige, at jeg ikke generalisere. Men det gør jeg i den tro, at der er kvinder med maskuline kompetencer, og mænd med feminine kompetencer.

I mine afhandlinger på RUC og på Danmarks Pædagogiske Universitet har jeg arbejdet meget med kønnenes forskellige tilgange til sundhed og miljø. Mine 25 år som Lektor på University College Sjælland har jeg undervist kvinder og mine 20 år i repræsentantskab og bestyrelse for SEAS-NVE har jeg arbejdet i den maskuline – tekniske verden.

I klimadebatten diskuteres tekniske og teknologiske løsninger. Flere midler til teknisk forskning, flere store elbiler, flere ladestandere, mere energibesparende teknik og SmartHome med mere automatisk styring af vores arbejde i boligen. Jo, hvem synes ikke, det vil være det vil være smart at kunne tænde for oksestegen på vejen hjem fra arbejdet i den Nye Tesla.

Også indenfor fødevarevalg er der forskel på køn.

En ny undersøgelse fra CONCITO analyserer hvordan danskernes holdninger og adfærd er i forbindelse med at gøre en indsats for reduktion af CO2

Undersøgelsen viser, at:
– 85% af respondenterne vurderer, at prisen er har størst betydning for deres forbrugeradfærd.
Vi køber det billigste, selvom det måske ikke er det mest klimavenlige. Hvis æblerne fra syden, kyllingen fra buret og oksekødet fra Argentina er billigere og smager godt nok, hvorfor så give det dobbelte for dansk og lokalproduceret. DET må vi gøre noget ved!

Mit CO2 tips er, at vi skal lære at købe mere lokalt, og det lokal må blive billigere!

Kønsforskelle:
– Mænd er mere positive for genmodificerede fødevarer (27%) end kvinder (19%) s.46
– Kvinderne er mere positive for en plantebaseret kost (41%) end mænd (29%) s.47
Det viser, at der er kønsmæssige forskelle på prioriteringer på sundhed og klima. Det må vi gøre noget ved!

Mit CO2 tips er, at der i udvalg, energi og klimakommisioner, forskningsgrupper m.v. bør være min 30% af det underrepræsenterede køn. Når vi skal udvikle vores samfund, er det ikke nok med hverken en maskulin eller en feminin tilgang. Trods ligestilling i flere år er der stadig majoritet af mænd i udvalg, klimakommisioner, forskningsgrupper m.v. Hvis vi skal arbejde mod sundere og mere bæredygtig udvikling skal det ske i et samarbejde mellem maskuline og feminine tilgange. OG, vigtigt at begge køn respekterer og diskuterer kønnenes forskellige tilgange til løsning af vores klimakrise.

Link til rapporten: Klimabarometeret 2020